Min kat olivers

Jeg har en kat, der hedder Olivers.

Olivers’ kattemad

Det kan måske se lidt mærkeligt ud, at jeg har kaldt min kat for Olivers, med et s, når han kun er i ental, og det lyder også lidt mærkeligt, når jeg kalder på ham – derfor kalder jeg nogle gange på den måde, at jeg råber ‘Olivers kattemad’, bare så naboerne ikke tror, at jeg er skør. Der kome et ‘s’ i enden på hans navn for di min nevø satte det på dengang han var lille – jeg ved ikke hvorfor, men han havde en periode, hvor ham satte ‘s’ bagved alle de nye ord, han lærte og så begyndte vi allesammen at kalde katten for olivers. Faktisk har jeg nogel gange overvejet om naboerne synes jeg er endnu mere skør, når jeg råber ‘Olivers kattemad’ ud over kvarteret, men nu er det bar blevet sådan, at katten lystrer hurtigere på det, end på, når jeg bare råber Oliver, så nu må det være sådan… 

Han har i øvrigt altid været kræsen

Derfor er det ikke uvigitgt hvilken kattemad, jeg serverer for ham. Jeg forsøgte på et tidspunkt med Stryhns leverpostej, emn det ville han absolut ikke finde sig i, og så måtte jeg gå tilbage til den kattemad han kendte så godt og altid ville spise uanset hvor gammel den var blevet. Det ville han ikke med leverpostejen. Den skulle bare have været åbnet én dag, så ville han ikke spise den – også selvom den havde stået forsvarlig tillukket i køleskabet – det var umuligt at snyde ham i den henseende. Så det endte altid med at Olivers fik sin vilje og fik den kattemad, han elsker så højt. Det er vel også kune rimeligt – jeg gider jo heller ikke at spise noget jeg ikke kan lide  – så fred være med det Olivers får den kattemad han kan lide og jeg råber det sædvanlige ud over kvarteret, når hans kattemad er serveret. Det er ikke noget problem og vi har det gost sammen, så jeg lader ringene være som de er, uden at lave mere nummer ud af det!

 

 

 

Min kat olivers